Mail, SMS og MMS |
På P800 er alle meddelelses funktioner samlet ét sted. Her er der mulighed for at
få et hurtigt overblik over indbakker for SMS, MMS og E-mail. Endvidere er der
også en inboks for filer der er blevet beamet til ens P800.
P800 har ikke indbygget T9 eller andre former for ordbog til SMS skrivning.
Men dette kan også sagtens undværes da det er hurtigt at skrive ved brug af
tekstgenkendelse eller det virtuelle keyboard. Det er muligt at skrive lange
SMS'er som så bliver sendt som flere små SMS beskeder.
Det er ikke muligt at sende en SMS til flere modtagere i en foruddefineret
gruppe. eksempelvis hvis man har arbejdskollegaer opdelt i en seperat gruppe i
adressekartoteket, så er det ikke muligt blot at vælge at beskeden skal
sendes til hele denne gruppe. Man kan dog sagtens sende en SMS til flere
modtagere på en gang, men det kræver blot at man vælger hver enkelt modtager,
ved at sætte hak i kontaktlisten.
P800 understøtter MMS, og det er muligt at sammensætte MMS beskeder med tekst, lyd og billede (eventuelt billeder man har taget med kameraet). Det er også muligt i MMS editoren selv at tegne et billede som kan medtages i MMS beskeden.
E-mail delen i P800 kan synkroniseres med Outlook, men understøtter også POP3 så man kan hente mail direkte fra mailserveren hos ens internetudbyder, når man er på farten. Det er muligt både at sende og modtage vedhæftede filer så som billeder, musik, office dokumenter m.m. Alt sammen lige så enkelt som hvis det var på en almindelig PC.