Browser |
P800 havde da jeg fik
den indbygget én browser som både virker til WAP og WEB. Sonyericsson har så
efterfølgende lavet en aftale med Opera, således at man også kan få en Opera
browser til P800. De folk som har købt P800 inden der blev lavet aftale med
Opera, kan gratis downloade Opera fra Sonyericsson. Men så vidt jeg har
forstået, så er det meningen at Opera fremover skal leveres som standard sammen
med P800.
Den browser jeg fik med min P800 er ikke nær så avanceret som Opera. Det er
f.eks. ikke muligt at se websider som benytter frames og Javascript med standard
browseren. Så det er min opfattelse at Opera på alle måder er bedre en den
browser der standard var med fra starten. Hvis du ikke har Opera browseren
allerede, så vil jeg derfor anbefale dig at downloade den.
Da Opera som nævnt er gratis, og efter min mening bedre en standardbrowseren, så
vil jeg ikke bruge mere tid på at beskrive standardbrowseren, men derimod
fortsætte med at beskrive Opera.
Opera virker både til Web og WAP, og kan håndtere både frames og javascript. Jeg
har dog været inde på et par sider, som åbenbart bruger for avanceret
Javascripts til at Opera kan håndtere det. Men de fleste sider jeg har testet
med Opera kan godt vises. Man skal dog vænne sig til at skærmen jo selvfølgelig
er noget mindre end hvad de fleste hjemmesider er designet til. I Opera har man
dog 2 muligheder for hvordan man vil browse siderne. Enten kan man se siden i
fuld størrelse, og dermed scrolle både horisontalt og verticalt, eller også kan
man få siden tilpasset til Opera, hvormed man kun skal scrolle verticalt. Ofte
kan det give lidt mere overblik over siden hvis man får den vist i fuld
størrelse, og når så man har fundet den information man vil læse, så kan man få
tilpasset siden til P800, hvormed man kun skal scrolle nedaf (dette gøres let
med Jogdial).

Ovenfor ses eksempel på "fuld størrelse" til venstre og "tilpasset" til højre.
Der er endvidere flere andre muligheder for tilpasning af browseren, som du kan
se på screenshots'ne nedenfor. Det er f.eks. også muligt at vælge at Opera ikke
skal hente billeder, hvilket måske nok kan virke lidt mere kedeligt, men med de
GPRS priser vi har i Danmark så er det måske en meget fornuftig mulighed, da det
ellers let kan blive meget dyrt at browse rigtige hjemmesider. Vælger man
derimod at bruge Opera til WAP sider så bliver der hentet meget mindre data, og
det vil derfor ikke være lige så dyrt i GPRS forbrug.
Alt i alt synes jeg Opera virker rigtig godt. Dog synes jeg af og til at jeg har
haft lidt problemer med forskellige WAP sider. Det er f.eks. endnu ikke lykkedes
mig at få logget på min WAP-bank hos Amagerbanken. Men det er kun enkelte sider
jeg har haft problemer med, så overordnet er jeg stadig meget tilfreds med
Opera.

Når du selv skal igang med at teste Opera, så skal du være opmærksom på at det
er muligt at komme online gennem din USB-cradle, hvis din PC er på nettet. Hvis
du placerer P800 i cradlen, så vil den automatisk vælge at forbinde gennem din
computer, istedet for at koble på GPRS.