CommuniCam

Tilbage

P800 har indbygget kamera som kan tage billeder i 24 bit farver (16 millioner) i opløsning op til 640 x 480 pixels. Den indbyggede software kan enten åbnes ved at vælge CommuniCam i menuen, eller ved at benytte den specielle kamera knap på siden af telefonen. Softwaren giver mulighed for at indstille lysstyrke, kontrastforhold, baggrundslys, antiflimmer, forskellige lysforhold, opløsning og kvalitet. Der er desuden selvudløser. Alt i alt virker softwaren meget gennemført, men desværre lever kameraets kvalitet ikke helt op til resten af telefonen. Ved indendørs optagelser bliver billederne ganske enkelt ikke gode, fordi der generelt ikke er lys nok, så en blitz på kameraet ville være guld værd. Udendørs i dagslys bliver billederne lidt bedre, men stadig ikke tilfredsstillende.

Kameraet kan som standard kun bruges til at tage billeder, og ikke til at optage videoklip. Dette var så vidt jeg ved også tilfældet med kameraet i Nokia 7650, men her er der kommet 3. parts software som har gjort det muligt at optage videoklip. Så måske det også engang bliver muligt at optage videoklip med P800.